En familiehåndbog om Hydrocephalus
Til børn, voksne og deres pårørende

Bogen er tredelt. Den første del henvender sig til mindre børn, hvor der er et børnekapitel, der hedder ”Norman er syg og skal på sygehus”. Den anden del henvender sig til større børn, hvor der er praktiske og faglige spørgsmål vedrørende hydrocephalus, og med svar på disse spørgsmål.

Den tredje del henvender sig til voksne. Se indholdsfortegnelsen (klik på billede).

Det har været af stor vigtighed for os at lave og skrive en bog om diagnosen hydrocephalus. Vi er en familie som er blevet berørt af dette, da vores datter fik hydrocephalus for nogle år siden.

Dengang havde vi tusind spørgsmål og bekymringer. Vi savnede virkelig en bog, der kunne fortælle os om hvad hydrocephalus er. Samt at få viden om symptomer, behandlinger, shunts, ventiler, komplikationer og faglige begreber. Desuden også at få erfaring og tips fra andre familier som har været i den samme situation som vi befandt os i.

Vi håber bogen vil være til stor glæde og hjælp for andre børn og voksne med denne diagnose samt deres pårørende.